Race standard


FCI Standard, 27.01.2001 for IRISH SOFTCOATED WHEATEN TERRIER
Oprindelsesland: Irland
 

Anvendelse:

Wheaten terriers er altid blevet brugt på mindre landbrug for at dræbe skadedyr eller hjælpe til i arbejdet omkring gården. De blev i lang tid brugt i det vanskelige job med jagt på grævling og odder.
 

Klassifikation:

FCI Gruppe 3 (Terriers), Sektion 1 (Store og mellemstore terriers), Uden brugsprøve.
 

Historie:

Racens historie er en smule dunkel på grund af det nære slægtskab med de øvrige irske terrier-racer. Wheaten er formentlig den ældste af de fire racer. Man kan slutte sig til dens eksistens igennem mindst 200 år fra skrifter, der omtaler "softcoated dogs". Den moderne Irske Terriers forbindelse til Wheaten - selv om det ikke er så veldokumenteret - tyder på, at den er et resultat af bevidste avlseksperimenter. Den beskedne Wheaten har sandsynligvis en temmelig blandet anerække. Trods sin lange historie blev Wheaten først i 1930'erne officielt godkendt af Irish Kennel Club som "Soft-Coated Wheaten". Racen er støt vokset i popularitet siden da og er nu velkendt verden over.
 

Helhedsindtryk:

En hårdfør, energisk, kompakt og velbygget hund, der giver indtryk af styrke. Ikke for langbenet eller for lavt stillet.
 

Temperament:

Humørfyldt, modig og jagtivrig. Godmodig, særdeles hengiven og loyal over for sin ejer og familien. Yderst intelligent. En tro og pålidelig ven, som vil forsvare sin ejer uden at være aggressiv.
 

Hoved:

Generelt kraftfuldt, uden at være groft. Langt, af størrelse proportioneret efter kroppen. Pelsen på hovedet har samme farve som kroppens pels.
Skalle:        Flad og tør mellem ørene, ikke for bred.
Stop:          Tydeligt.
Næse:         Sort og veludviklet.
Næseparti:  Næsepartiet er ikke længere end skallen.
Kæber:       Stærke og respektindgydende kæber.
Bid:            Store, regelmæssige tænder med sakse-eller tangbid, hverken underbid eller 
                  overbid.
Kinder:       Kindbenene er ikke fremtrædende.
 

Øjne:

Mørke til mørkt nøddebrune, hverken for store eller udstående. Velplacerede.
 

Ører:

Små til middelstore, båret fremadvendte og i højde med skallen. En mørk nuance ved ørets basis er tilladt og ikke sjældent overlejret med et lyst hvedefarvet hårlag. Rosenører eller "flagrende" ører er uønskede.
 

Hals:

Moderat lang og stærk, men ikke for fyldig.
 

Krop:

Ikke for lang. Afstand fra manke til halerod omtrent som fra jorden til manken
Ryg:   Stærk og vandret, med jævn overlinie.
Lænd: Kort og kraftfuld.
Bryst:  Dybt, med godt hvælvede ribben.
 

Hale:

Velansat, ikke for tyk. Båret muntert, men aldrig ind over ryggen. Halen kuperes til 2/3 af fuld længde, hvad der antages at passe harmonisk til hunden. En ukuperet hale er tilladt. (NB! Kupering er forbudt i Danmark).
 

Lemmer, Forparti:

Skuldre: Fintbyggede, godt tilbagelagte, muskuløse.
Forben:  Forbenene er fuldkommen lige, set fra alle vinkler. God knoglekraft og muskulatur.
 

Lemmer, Bagparti:

Veludviklet, med kraftfuld muskulatur.
Lår:             Stærke og muskuløse.
Knæled:      Velvinklede.
Haseled:      Godt lavt ansatte, hverken ind-eller udaddrejede. Viltkløer fjernes.
  (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
 

Poter:

Små, ikke spredte. Kløerne foretrækkes sorte, men andre farver er tilladte.
 

Bevægelse:

Lige, parallel bevægelse for og bag, set såvel forfra som bagfra. Albuerne holdes tæt til kroppen. Set fra siden er bevægelsen fri, let og vel koordineret.
 

Pels:

Hårlag:              Hunden har ikke underuld. Pelsens struktur føles blød og silkeagtig, ikke
                           grov. Dette gælder ikke unge hunde. Klipning/trimning er tilladt.
Faconklip:         Pelsen klippes tæt på hals, bryst og skalle, men skal lades særlig lang over  øjnene og under kæben. "Whiskers" ses gerne. Rigeligt hårlag på benene. Kroppens pels klippes, så den følger hundens omrids, men ikke som skulptur. Halen klippes tæt og aftager smukt i tykkelse udefter.
Uklippet:          Pelsen må, hvor den er længst, ikke være over 12,7 cm lang (5 ins). Blød, bølget  eller løst krøllet. Under ingen omstændigheder må pelsen børstes op som hos en Pudel eller en Old English Sheepdog. Hunde, der udstilles i en sådan tilstand, bør trækkes  kraftig i præmiering, da de giver et forkert indtryk af både typen og racen. Man skal være særlig opmærksom på pelsens udvikling hos hvalpe. Da de sjældent fødes med en korrekt "voksenpels", skal bedømmelsen være omhyggelig på dette punkt. Hvalpene gennemløber flere skift i pelsfarve og  pelsstruktur, før de udvikler den voksne pels. Det sker normalt først mellem 18 måneder og 2 ½ år.
Hvalpe:             Fødes sjældent med pels af korrekt farve og struktur. De kan være rødlige, grålige eller af og til klar hvedefarve. Masken er normalt sort. Undertiden ses en sort stribe midt ned langs ryggen eller sorte hårspidser i kroppens pels. Disse mørke aftegninger fortager sig med alderen. 
 

Farve:

En god, klar hvedefarve i  nuancer fra lys hvede til en rødlig-gylden farvetone.
 

Størrelse:

Højde:  Skulderhøjde for hanner 46-48 cm. Tæver noget mindre.
Vægt:   Hanner 18-20,5 kg. Tæver noget mindre.
 

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Nervøsitet. Aggressivitet.
Næsen af anden farve end sort.
Underbid. Overbid.
Voksen-pelsen generelt ikke af klar hvedefarve.
 

Diskvalificerende fejl:

Gule øjne.
Mat, tyk, uld- eller vatagtig pels.
Hvid pels. Brun pels.
Der bør ikke avles på hunde med nogen af de nævnte diskvalificerende fejl.
 

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.